Returnering af produkter

Disse betingelser for returnering af produkter gælder for alle produkter købt fra FRANCK & FISCHER’s webshop.

Din ret til at annullere en ordre

Når du afgiver en ordre til FRANCK & FISCHER’s webshop, kan du til enhver tid annullere ordren indtil det tidspunkt hvor den er afsendt, og såfremt betaling er sket, vil du få tilbagebetalt hele beløbet inkl. leveringsomkostninger.

Fortrydelsesret ved online handel

I henhold til dansk lovgivning har du 14 dages fortrydelsesret når du handler online. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du modtager dine varer.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Det kan du gøre ved at ringe til FRANCK & FISCHER Kundeservice på tlf. 2011 1281, med oplysning om ordrenummer og hvilke produkter du ønsker at fortryde købet af. Alternativt kan du sende en e-mail til info@franck-fischer.dk, eller pr brev til FRANCK & FISCHER ApS, Grusbakken 18, 2820 Gentofte. E-mail og brev skal mærkes ”Fortrydelseskøb online handel” og du skal huske at angive dit ordrenummer. Hvis du kontakter os via e-mail, vil du modtage en e-mail der bekræfter modtagelsen af din henvendelse. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

For at overholde fortrydelsesfristen skal du returnere dine varer senest 14 dage fra den dato, hvor du meddeler os, at du ønsker at fortryde dit køb.

Hvis hele ordren fortrydes, tilbagebetales beløbet for de varer du returnerer samt de oprindelige fragtomkostninger. Fortryder du dele af en ordre, får du et beløb retur tilsvarende de varer du returnerer samt en eventuel difference i forhold til den oprindelige fragt. Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse, og senest 30 dage fra vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne. Tilbagebetalingen sker til samme betalingskort som du brugte ved betaling af din ordre.

Omkostninger i forbindelse med tilbagelevering af varer til FRANCK & FISCHER sker for egen regning. Hvis varen returneres med fragt eller post, skal du ringe til FRANCK & FISCHER Kundeservice på tlf. 2011 1281 inden du sender varerne retur.

Du hæfter selv for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at teste varen på almindelig vis, som du ville gøre i en fysisk butik. Er varen brugt kan du derfor ikke forvente at få det fulde beløb, eller noget, retur, da vi af hygiejne-hensyn i forhold til de børn der skal bruge produkterne, ikke kan sende brugte varer videre til andre kunder.

Reklamationsret

Hvis du ønsker at returnere et produkt på grund af en fejl, skal du, så detaljeret som muligt, beskrive hvad problemet er. Før varen returneres med fragt eller post, skal du sende en e-mail til info@franck-fischer.dk eller ringe til FRANCK & FISCHER Kundeservice på tlf. 2011 1281. Varen skal altid være pakket i forsvarlig emballage. Vedlæg en kopi af din ordrebekræftelse eller dit fragtbrev, og husk at få en kvittering for afsendelse når du sender din vare retur. Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse, og senest 30 dage fra vi har modtaget varen retur, eller til du har fremlagt dokumentation for at have returneret varen. Tilbagebetalingen sker til samme betalingskort som du brugte ved betaling af din ordre.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.