Design for Kids – made with care
Inspirationen til FRANCK & FISCHERs nye produkter er taget ud fra klodens tilstand, med klimaforandringer som får isen på polerne til at smelte. Pingvinen og den truede isbjørn er derfor blevet omdrejningspunktet for vores nye produkter. Vi håber at vores nye dyr, pingvinen og isbjørnen, vil bringe glæde og underholdning til børnene, men også minde os alle om at har et ansvar for at passe på naturen. Hos FRANCK & FISCHER gør vi et stort arbejde for at vælge materialer hvor tilblivelse og forarbejdning af vores produkter belaster miljøet mindst muligt.
Legetøj: Pingvinen og isbjørnen indgår i en ny serie af håndhæklede krammedyr, sutteholder og rangler, udført i økologisk garn. Det klassiske stabeltårn med træklodser i fortløbende størrelser, er af Annemarie Franck designet som et isbjerg af 4 brikker med pingvinen på toppen der kigger ud over verden. Vores nye trækdyr har fået en ekstra funktion, hvor pingvinen skal samles af flere brikker før den er klar til at blive kørt en tur. Alle vores træting er udført i gummitræ fra lokale plantager og lakeret med miljøvenlig maling. Vores nye serie af stofbøger i økologisk bomuld henvender sig til børn på forskellige alderstrin. Til baby er der lavet en kiggebog til at hænge i sengen eller barnevognen. Kiggebogen har påsyet detaljer som spejl og knitre-lyde, der kan udforskes efterhånden som barnet bliver ældre. Til det lidt større barn er der en lavet en bog, hvor barnet skal flytte en lille stofhund fra side til side og hjælpe den med at finde sit kødben. Endelig kommer der også en bog med sjove motiver og detaljer, der motiverer barnet til at lære at tælle fra 1-10. Gennemtænkt design med vægt på udvikling, leg og læring.
Interiør: Normalt er dyrene inspiration for alle vores produkter, men til efteråret har vi udviklet en ny serie af babytæpper med enkle store prikker i glade farver, eller med smalle tofarvede striber i rød/hvid eller blå/hvid. Alle tæpper er udført i økologisk bomuld.
Tasker: Vores populære ko- og aberygsæk får denne sæson to nye venner: pingvinen ”Ulrik” og isbjørnen ”Oda”. Rygsækkene er syet i vaskbart nylon, med reflekser udformet som fisk. Der er lagt stor vægt på pasformen, så rygsækken ikke belaster det lille barns skuldre og ryg. To sjove rygsække, lige til at tage med på tur med drikkedunk og madpakke.
Velkommen til en ny og inspirerende efterår/vinterkollektion fra FRANCK & FISCHER.
Med venlig hilsen
Annemarie FRANCK & Charlotte FISCHER
|